Medborgerskab

Begrebet medborgerskab kan spores tilbage til 1700-tallet, men i den nuværende anvendelse henviser det til en relativt ny filosofi om individets rolle i samfundet.^[1] Det knytter sig til og er en videreudvikling af det klassiske demokrati-begreb. I et medborgerskabsorienteret samfund er der en åben dialog om samfundets udvikling. Medborgerskab kan ses som et alternativ til markeds- og brugerdemokratiet, der udtrykker sig gennem repræsentation, fx forældrenes deltagelse i skolebestyrelser.^[2]

Filosofien bag begrebet kan referere til frihed, lighed og fællesskab, og de dilemmaer, der knytter sig til disse begreber. ^[3] Medborgerskab anses for en udvidelse af eller et alternativ til det klassiske statsborgerskab.^[4] Det refererer ikke blot til lokale og nationale demokratiske perspektiver, men også til unionsborgerskab og verdensborgerskab. Ifølge denne opfattelse sker der en udvikling af medborgerskabet fra det nationale plan til det internationale plan:

• Statsborger (nationale rettigheder)
• Unionsborger (regionale rettigheder)
• Verdensborger (universelle rettigheder)^[5]

En forestilling om, at individuelle rettigheder bedst sikres nationalt, mens lige adgang sikres regionalt, f.eks. gennem EU og universelle rettigheder sikres globalt, f.eks. gennem FN, betegnes som "Det triangulære medborgerskab". ^[6][7]

I Danmark har debatten om medborgerskab i høj grad udviklet sig på baggrund af Hal Kochs synspunkter på den demokratiske dialog i Hvad er demokrati?.

1. ^ Hansen 2010, s. 255
2. ^ Knudsen 2007, s. 363
3. ^ Andersen 1993, s. 9
4. ^ Hansen 2010, s. 253
5. ^ Korsgaard 2007, s. 35-41
6. ^ Hartje 2007, s. 27
7. ^ Korsgaard 2007, s. kapitel 4